Everglades Nationalpark
Everglades Nationalpark – beliggende i det sydlige Florida – rummer noget af det meste fantastiske dyreliv i verdenen. Tusindvis af alligatorer, skildpadder og andre krybdyr blandet med flere hundrede fuglearter, herunder flamingoer og sneglehalsfugle, skaber rammen om en af Floridas største og mest besøgte turistattraktioner.
![]() |
Populære DestinationerCalifornien |
Om Everglades Nationalpark |
|
|
|
|
Oplev Evergaldes |
|
|
Der er anlagt en ”hovedvej” igennem parken på 61 kilometer. Fra denne vej udstikker mindre stier, der er 500 – 800 meter lange. Disse stier leder ud i de mindre besøgte naturområder, der rummer tæt regnskov, sump, eng, slette, fyrreskov og meget andet. Hovedvejen slutter i en mindre by kaldet Flamingo, hvor der befinder sig en lille kiosk, tankstation og et besøgscenter. Herfra går guidede ture ud i området, som helt klart er anbefalelsesværdige, da du bliver ledt hen til de mest beundringsværdige naturområder, som du muligvis ikke ville have fundet af dig selv. De tre mest anbefalelsesværdige naturstier ligger ved Royal Palm, Pa-hay-okee Overlook og Mahogany Hammock. Den første rummer et sumpområde, hvor alligatorer og flamingoer slår sig løs. Den anden natursti leder hen mod en slette, hvor et blik ud over hele området er muligt, og som slår pusten af en, da synet er overvældende. Den sidste natursti leder hen mod en tæt regnskov fyldt med maghonitræer. Entréen per bil er 10 dollars for en hel dag, og det er klart anbefalelsesværdigt at tilbringe en hel dag i nationalparken, da der er et væld af fantastiske steder at besøge. Ønsker du ikke at bruge en hel dag, er det muligt at tage på guidede ture, der viser dig den nordlige del af parken. Turen tager 2 timer og foregår i bus. Har du i stedet lyst til at leje en cykel og cykle rundt, er det også muligt. Her kommer du ud i områder, hvor personbiler ikke kan bevæge sig. |
|
Overnatning i nærheden af Everglades Nationalpark |
|
|
Bestil dit rejsetilbud i dag, så har du det indenfor 48 timer!
|
|

Everglades Nationalpark er en af de mere særprægede turistattraktioner. Til forskel for mange af de andre amerikanske nationalparker rummer Everglades ingen bjerge, bakker eller noget, der skulle minde om en forhøjning. Så langt som øjet rækker forekommer der udelukkende sump, skov og eng. Dette har medført, at området, der er på størrelse med Fyn, har udviklet sig til et slaraffenland for eksotiske dyrearter. Alligatorer har udset nationalparken som værende deres primære levested, hvilket har haft den betydning, at de er repræsenteret i tusindtal. Everglades Nationalpark skaber også rammen for et ornitologisk paradis – over 300 forskellige fuglearter yngler og spiser nemlig i området. .
De fleste turister, der tager til Everglades Nationalpark, kommer dertil for at opleve alligatorer på nært hold. Der er imidlertid størst chance for at opleve dette ved solopgang eller solnedgang. Dette betyder, at der let skabes et behov for at finde overnatning i nærheden nationalparken – Florida City er det oplagte valg. Byen ligger ikke ret langt fra nationalparken, og den er spækket med forskellige hoteller og moteller, der har hver sin prisklasse. Der er dog vigtigt at nævne i denne forbindelse, at Florida City ligger øst for nationalparken. Befinder man sig i den vestlige del, vil det være nærliggende at fortsætte vest på og finde overnatning i den mindre by, Everglades City. Er man ikke til hoteller eller moteller, men ynder at leve i naturen, er der rig mulighed for at campere inde i selve nationalparken. Det er fuldstændig op til dig selv, men det kræver, at man er bevidst om, at der jo befinder sig et væld af krybdyr i området. .
a>
a>