Ring 30 872 872
Hverdage 9-17-Lørdage 10-13

Autocamper i USA

Med de flotteste nationalparker og varierende natur, de imponerende storbyer og et land propfyldt med oplevelser, attraktioner og forlystelser for hele familien, er det nemt at forstå, hvorfor USA hvert år tiltrækker masser af danske turister.

En af de populære måder at opleve USA på er en kør-selv-ferie i autocamper, også kaldet motorhome eller RV. På den facon kan man opleve mange af de spændende destinationer og udflugtsmål i eget tempo. USA er fyldt med skønne campingpladser, og det er derfor nemt at planlægge en rute, hvor der opleves lidt af hvert.

Bestil et gratis tilbud

Bestil tilbud

GRATIS OG UFORPLIGTENDE
Please leave this field empty.

Kør rundt i de smukke nationalparker

USA har nogle af verdens største og mest spektakulære nationalparker. Det er nærmest umuligt at udforske hvert et hjørne af disse nationalparker på grund af de deres uoverskuelige størrelser, men i en autocamper får man den bedste mulighed for at gøre forsøget! Du kommer helt tæt på naturen og camperer i de såkaldte camp grounds. Man får en helt enestående chance for at komme tæt på dyrelivet, der rigtig udfolder sig i de tidlige morgentimer og sene aftentimer.

De store nationalparker har masser af varierende landskab med skovområder, floder, vandfald, bjerge og kløfter, så man kan nemt bruge et par dage på at udforske en park. Derfor er en autocamper oplagt til at tage på opdagelse, hvor der spares tid ved ikke at være afhængig af skulle overnatte på hotel.

Nærmest enhver stat i USA har nationalparker, der er værd at besøge, men især på en rejse til Californien er der en vifte af nationalparker inden for rimelig afstand, der gør det nemt at skræddersy den perfekte rundrejse. Her finder du bl.a. Grand CanyonYosemite og Sequoia som alle er underskønne naturværker. Læs mere om autocamper i Californien her »

Dit eget værelse på hjul

Vælger man at rejse rundt med autocamper slipper man for at skulle pakke sine ting sammen hver morgen, når man skal ud. En autocamper er nemlig på mange måder som at have sin egen lille lejlighed på hjul.

Det er desuden en bekvem og besparende fordel at kunne opbevare madvarer, da stort set alle autocampere er udstyret med et køleskab og i nogle tilfælde fryser. Ydermere er der mulighed for at lave mad på komfuret eller i ovnen, hvis man ikke skulle have lyst til at grille, som er amerikanernes store passion.

Drop hotelværelset og slip børnene løs!

Ferie i autocamper er den perfekte løsning for familier, der gerne vil have mulighed for at være tættere sammen end til dagligt. De fleste af os har en travl hverdag, hvor der ikke er den tid til børnene, man kunne ønske sig. Tager man afsted på ferie i en autocamper kan familiens sammenhold og kvalitetstid nydes til fulde!

De fleste børn vil også være vilde med at rejse med autocamper i stedet for at bo på hotel. Få hoteller prioriterer børns leg og sjov og måske højlydte udfoldelser. De begrænsninger er der ikke, når man bor i naturen – her kan børnene lege frit, og der er altid masser af aktiviteter at tage sig til på en campingplads.

De fleste børn bruger i dag rigtig mange timer foran computeren eller tv-skærmen. På en autocampertur i USA bliver børnene aktiveret gennem socialt samvær og fysisk aktivitet i den friske luft i nogle af verdens flotteste og trygge omgivelser.

Det er således ikke kun voksne, der vil nyde USA-oplevelsen i autocamper – for børnene vil det også være et minde for livet. Et oplagt sted at besøge for børnefamilien er Florida. Her er man sikret godt vejr og masser af oplevelser for hele familien med spændende naturområder i Everglades, storbyoplevelser i Miami og de vildeste forlystelsesparker i Orlando. Florida er omgivet af lækre strande og lunt, klart havvand og flere steder er der mulighed for at campere direkte på stranden! Læs mere om autocamper i Florida ».

Det praktiske

For mange kan det godt virke lidt overvældende første gang, man skal ud og køre i en af de store autocamper modeller. For det er noget lidt andet end at køre rundt i en almindelig personbil. Heldigvis er de fleste amerikanske veje store og berde, så der er masser af plads til bilen, og med automatgear og fartpilot finder man sig hurtigt til rette.

Alle der har et dansk kørekort og er fyldt 21 år har mulighed for at køre autocamperen.

Prisen på leje af autocampere er generelt fordelagtig i USA, men det er ikke decideret billigt. Men man slipper for at skulle betale for dyre hotelværelser og mange restaurantbesøg, eftersom man sover og laver mad i bilen. Således kan det nemt vise sig, at være en billig måde at feriere på i USA.

Når ferien med autocamper skal planlægges, er det ikke helt ligegyldigt, hvilket selskab man lejer bilen hos, eller hvor den skal hentes og afleveres, da der kan være store forskelle i prisen. Samtidig kan det være vanskeligt at vælge, hvilke steder der skal besøges, når man planlægger rejsen, da man umuligt kan nå at opleve alt i USA på en enkelt ferie. I de mest populære nationalparker kan det ofte godt betale sig at bestille i god tid, da det ellers kan være svært at få ledige pladser i højsæsonen.

Hos USATours skræddersyer vi den perfekte rejse med autocamper efter jeres personlige ønsker.  Vi hjælper med alt det praktiske som flybilletter, leje af autocamper, ruteplanlægning og booking af campingpladser osv. Vi samarbejder med alle de store udlejningsfirmaer i USA, så vi kan finde autocampere i alle størrelser og til alle budgetter.
Kontakt os i dag for et gratis tilbud!

Autocamper i Canada

En køretur rundt i USA kan være rigtigt oplevelsesrigt og hyggeligt, specielt når man er sammen med sin familie. Der er muligheder for at stoppe hvor man har lyst, og opleve natur og frihed på en helt anden måde. USATOURS.dk har specialiseret sig i at planlægge ture rundt i USA, og kan desuden også hjælpe med at planlægge ruten i Canada. Canada besidder enormt store områder med fantastisk natur, som man bare skal se.

Vi kan planlægge en tur med autocamper til Canada, hvor dig og familien vil opleve ting som de flotte bjerge og søer i Rocky Mountains, samt flere naturparker liggende i området. Der vil være rig mulighed for maksimal afslapning med familien, hvor man kan lave sin egen mad, mens man bare nyder naturen og alt omkring en.

Du kan læse mere her om hvad der er at opleve i Canada, hvorefter du kan ringe eller skrive til os, hvor vi sammen kan planlægge den perfekte tur for dig og din familie.

30872872