Ring 30 872 872
Hverdage 9-17-Lørdage 10-13

New York + Florida

Denne rejse tager jeg til to af de bedste og mest populære destinationer i USA. Turen starter i New York, hvor I har de første fire dage til at opleve en af verdens mest kendte, smukke og unikke storbyer. I New York får I fart på og kommer til at opleve den vaskeægte storby stemning, hvor I får meget at lave. Herefter går turen til Florida, hvor I har en rundrejse foran jer i denne skønne og populære stat. Her er der mere tid til afslapning og at nyde det gode vejr. Denne tur er ideel for jer, der ønsker at opleve lidt af det hele på samme ferie.

Fra prisen gælder ved 2 voksne & 2 børn i samme værelse. Inkl. fly, hotel og billeje.

Bestil tilbud

GRATIS OG UFORPLIGTENDE
Please leave this field empty.

 Dag 1-4 New York

I starter jeres tur i fantastiske New York. Har ankommer I fra Danmark og har de første fire dage. New York er en livlig, pulserende metropol og en by, der aldrig sover. Har I været her før, så ved I det med sikkerhed, og har I ikke, så har I et pakket program foran jer. Hvis det er første gang i byen, så er der rig mulighed for at opleve de mest populære turistdestinationer, hvor mange af dem udbyder både gratis og betalende aktiviteter.

Frihedsgudinden, Empire State Building, Brooklyn Bridge er bare nogle af de ting, der bør opleves på en førstegangs tur til New York, ligesom de forskellige områder som SoHo, Greenwich Village og Harlem bør opleves. Her er nok at give sig til, så det er med at udnytte dagene effektivt, så I oplever alt det, der bør opleves.

Dag 4-6 Fort Lauderdale

(2:55 timer med fly)

Så går turen til Florida, hvor I starter i Fort Lauderdale. Her ankommer I med indenrigs fly fra New York og har de første to dage af jeres Florida-eventyr i Fort Lauderdale. Efter nogle dage i en hektisk og travl storby som New York er, er det dejligt at få nogle afslappende dage i solrigt vejr. Fort Lauderdale er hyggelig og byder både på godt vejr, gode strande og mulighed for afslapning. Her er i gennemsnit mellem 25-32 grader, hvorfor man aldrig vil opleve kolde dage. Slå et smut forbi Las Olas Boulevard, som er hovedgaden i byen, beliggende tæt på Ocean Boulevard, som er strandpromenaden med en hyggelig stemning tæt på vandet.

Dag 6-9 Naples

(175 km/109 mil – 1:41 timers kørsel)

De næste tre dage skal I bruge i Naples, der altid byder på godt vejr. Naples er golfhovedstaden i verden og hvert år afholdes intet mindre en 80 mesterskaber i byen, og der skulle eftersigende være flere golfhuller pr. Indbygger end noget andet sted i verden. Er du ikke til gold, så er der også rig mulighed for andet end det. Besøg blandt andet Everglades, stedet der er berømt for sine alligatorer, som man kan komme helt tæt på – blandt andet klappe og holde. Trænger man til mere afslapning, er Naples også kendt for sine mange gode strande, som kun venter på at blive udforsket.

Dag 9-11 Key Largo

(279 km/173 mil – 2:45 timers kørsel)

Herefter går turen til Key Largo, beliggende først på Keys øerne. Her er skønt og paradisagtigt og en masse at lave – både på, under og over vandet – og på landet. Besøg blandt andet John Pennekamp State Park og oplev et underjordisk paradis og oplev mangrove, bjerge og koralrev. Tag med glasbundsbåd ud og oplev dyrelivet under vand på helt tætteste hold – helt uden at blive våd. Det er fascinerende og man kan følge med i livet under vandet. Har du mod på det kan du også svømme med Delfiner i Key Largo, en ret vild og unik mulighed.

Dag 11-12 Key West

(153 km/97 mil – 2:08 timers kørsel)

Nu går turen helt til spidsen af The Keys, nærmere bestemt Key West, der måske er den mest populære af Keys-øerne. Her har I en enkelt overnatning, hvor I har rig mulighed for at slappe af og nyde de vanvittig smukke omgivelser. Her er desuden mulighed for at besøge Ernest Hemingways hus, som han boede i i mere end 10 år, besøge unikke strande, bade og slappe helt af. Med andre ord, stemningen er helt fantastisk og den emmer af caribisk stemning og skønhed.

Dag 12-15 Miami

(264 km/164 mil -3:26 timers kørsel)

Så er det tid til Miami, et farverigt og finurligt mekka, der altid er fyldt med fest og farver. Her er mulighed for stort set alt, hvad du drømmer om og ønsker dig på en ferieafslutning. Hvad end du er til shopping, lækker mad og luksus, så finder du det her, ligesom du også finder gode strande, afslapning og aktiviteter af enhver slags. South Beach er et sted, der næsten er et must og som er et meget populært område, hvor du blandt andet finder den populære Ocean Drive. Der er rig mulighed for at afslutte ferien på bedste vis i Miami, der ikke underligt også går under navnet ’Den Magiske By’.

30872872