Ring 30 872 872
Hverdage 9-17-Lørdage 10-13

Florida rundrejse + Cruise

På denne Florida-ferie er der tid til både afslapning, storbyer, vilde oplevelser og luksus i lange baner. I oplever Floridas bedste seværdigheder, byer og ting og afslutter turen med et luksusophold på et cruiseskib rundt i Caribien, hvor I ikke skal tage stilling til andet end hvad og hvor I vil spise, hvad I skal lave og om I skal ligge i solen eller i skyggen – der er altså tale om ultimativ luksus. På cruiset besøger I skønne, solrige og smukke Bahamas, hvor I har tid til at udforske lidt af øen, I ligger til ved. Her er kridhvide sandstrande så langt øjet rækker, azurblåt hav, der nærmest går i ét med den ligeså blå himmel i horisonten og afslapning på højt plan. Denne type rejse er helt perfekt for jer, der ønsker at opleve det bedste af Florida og slutte af med afslapning på allerhøjeste og mest luksuriøse plan.

Bestil tilbud

GRATIS OG UFORPLIGTENDE
Please leave this field empty.

Dag 1-3 Fort Lauderdale

I flyver fra København til Miami, hvor I henter jeres bil og kører til Fort Lauderdale. Her har I de første to overnatninger. Her er rig mulighed for at slappe af, nyde den skønne by, der kaldes USA’s Venedig grundet de mange kanaler i byen, hvor der er over 450 kilometer kanaler i alt. Der er rigeligt at foretage sig i Fort Lauderdale, og I bør klart besøge hovedgaden Las Olas, der ligger ud til strandboulevarden, hvor der er rig mulighed for at slappe af eller snuppe en lille tur i vandet. Der er også god mulighed for shopping eller at nyde nogle af de mange gode restauranter. I bør også slå et smut forbi Wynwood, som er et gammelt industrikvarter, der er blevet tilmalet med grafitti – på den fede måde.

Dag 3-6 Naples

(175 km/109 mil – 1:41 timers kørsel)

Herefter går turen til Naples, som er en hyggelig by i Florida. Her er altid godt vejr med en gennemsnitstemperatur på 22 til 32 grader, er du sikret godt vejr uanset hvornår du rejser. Herfra kan du besøge Everglades national park, hvor du kan se alligatorer og andre spændende dyrearter helt tæt på – ja du kan faktisk få lov at holde en alligator, hvis du altså tør! Derudover er Naples et mekka for golfelskere, hvor der er mulighed for stort set alt i golfens verden. Byen har endda fået tilnavnet ”Golf Capital of the world”. Her er også mulighed for at besøge nogle af de skønne strande, som Naples også er kendt for og slappe af og nyde den kommende ferie for alvor går igang.

Dag 6-8 Key West

(435 km/270 mil – 4:57 timers kørsel)

Nu går turen videre til Key West, den sydligste spis af Florida – og den sydligste del af USA’s fastland. Turen derned over de mange broer er helt fantastisk med en scenarisk udsigt og stemning, der ikke kan beskrives. Her er smukke sandstrande så langt øjet kan skue, med fuldstændig krystalblåt vand og kridhvidt sand, der kilder mellem tæerne. Her er mulighed for at lave alt den vandsport, du kun tør drømme om, hvad end du er til jetski, snorkling, dykning eller du vil svømme med delfiner. Den caribiske stemning er helt uovertruffen og slet ikke til at tage fejl af, og Key West ligger da også kun 145 km. fra Caribien, hvorfor det ikke er så mærkeligt, at stemningen kan mærkes.

Dag 8-10 Miami

(266 km/166 mil 3:30 timers kørsel)

Herfra går turen til Miami, hvor I har to overnatninger. Miami er en fantastisk, farverig metropol, hvor der – uden at lyve – er noget for enhver smag. Her er fest og farver, afslapning og solskin, gode shoppingmuligheder og altid god stemning. I bør helt klart aflægge Little Havana et besøg, der emmer af cubansk stemning, hvor der på hvert gadehjørne bliver rullet hjemmelavede cigarer – præcis som i Havana. South Beach er også at anbefale, det er her hvor du finder Ocean Drive og Art Deco bygningerne, som bestemt er et besøg værd. Hvis du vil gøre dig nogle gode shoppingfund, så er Miami bestemt også steder, hvor du roligt kan gå amok, hvad end du er til dyre butikker eller gode outlets.

Dag 10-14 Cruise

Nu er det for alvor tid til afslapning og ren luksus. Foran jer har I fire skønne dage, hvor I ikke skal tænke på andet end at hygge jer og have det godt. Det sker på et af de skønne cruiseskibe, der tager jer fra Miami til et par forskellige destinationer i Caribien, alt efter, hvad I ønsker. Oplev eksempelvis skønne og smukke Bahamas, der er intet mindre end paradis. Her kan I besøge Nassau, og Coco Cay og samtidig nyde de skønne og meget afslappede forhold på cruiseskibet, der både byder på luksus i form af restauranter, swimmingpools, soldæk, casinoer og alt, hvad du tør drømme om – samler ét sted. Fire dage i ren luksus venter jer, og I kan godt glæde jer til at besøge nogle af de skønneste steder, I længe har set.

Dag 15 – Miami

I er tilbage i Miami for en enkelt overnatning, inden turen igen går til Danmark. Her har I tid til at suge det sidste til jer af ferien, slappe af ovenpå de mange oplevelser, fordøje de indtryk, I har fået undervejs eller få klaret det sidste shopping, inden turen går hjem igen. Hvis I ikke nåede at opleve alt det, Miami byder på, så har I den sidste aften/nat til at få de ting klaret.

30872872