Ring 30 872 872
Hverdage 9-17-Lørdage 10-13

Solrige Mexico

Mexico og Cancún er et sandt paradis på jord. Faktisk betyder Cancún “en krukke guld” på mayasprog, så det er ikke uden lyv, at vi kalder det paradis – det er et vaskeægte paradis. Mexico er et ideelt rejsemål med mulighed for lidt af hvert for alle. Det er især en god rejsedestination for dig, der ønsker at opleve ægte, gammel mayakultur, unikke naturmuligheder og et rigt dyreliv og samtidig kombinere det med nogle af verdens bedste strande i et sandt paradis. Alt det findes i Mexico – og selvfølgelig godt vejr, gode dykkermuligheder og meget mere.

Bestil tilbud

GRATIS OG UFORPLIGTENDE
Please leave this field empty.

Dag 1 -4 Cancún 

I starter jeres tur i Mexico i Cancún, der er et sandt paradis på jord – og det er ikke uden grund. Cancún betyder nemlig “en krukke guld” på mayasprog, hvilket må siges at være rigtigt. Cancún er også kaldet Yucatans perle, og her er garanti for sol året rundt.

Byen er god, uanset om du ønsker at slappe af eller være kulturel på de mange teatre og gallerier. Om aftenen er der rig mulighed for at give den gas på byens mange barer, diskoteker og festivaler, eller blot drikke en kold, mexikansk øl i varmen.

Nordvest for Cancún ligger en ca. 25 km. lang tange, hvor man kan få et pusterum fra turister og nyde naturen og dyrelivet. Her vrimler det med flamingoer, delfiner og i al sin enkelthed et rigt dyreliv. På tangen bor kun 2000 mennesker, som lever af fiskeri, Yum Balam naturreservatet og turisme. Her er mulighed for en masse vandsport, man kan bl.a. svømme med delfiner, snorkle og fiske.

Dag 4 – 7 Isla Mujeres 

(20 km/12 miles – 1 times kørsel inkl. færgeoverfart)

Isla Mujeres har fået sit navn fra historisk tid, da spanierne kom hertil i 1517. De fandt et tempel med lerfigurer, som forestillede mayaernes frugtbarhedsgudinde Ixchel, og derfor fik øen tilnavnet “Kvindernes Ø – Isla Mujeres”.

Vil du opleve nogle af de bedste strande, så skal du besøge Playa Notre, som uden tvivl er en af de bedste i området. En anden stor attraktion i området er skildpaddefarmen, som virkelig er et besøg værd. Her sættes hvert år mere end 60.000 unger ud, og man kan se de mange skildpaddeunger myldre ud i vandet, hvilket både er sødt og sjovt. Man har også mulighed for at holde nogle af de små, søde skildpaddeunger. Farmens formål er at opfostre de små, forsvarsløse skildpadder i de sikre områder, så de er klar til det rigtige liv, og de sættes først ud, når de er gamle nok.

Har I lyst til at dykke er Isla Mujeres et godt sted t gøre det. Ca. 1,5 times sejlads herfra kan man komme på et 30 meter dyk, hvor man kan se et ret velbevaret skibsvrag på intet mindre en 60 meter. Er I ikke til så “hardcore” dykning er der også mulighed for mere let dykning her.

 

Dag 7 – 10 Tulum

(147 km/91 miles – 2:30 timers kørsel inkl. færgeoverfart)

Nu er I videre til Tulum, der på maya betyder mur og bag muren ligger en lille by, som blev brugt dengang spanierne kom hertil i 1518. Tulum er også en ruin, der i sin tid blev brugt til at føre skibe velbeholdent gennem revets åbning. Her har I de næste tre nætter, og der er masser at opleve. Tag en tur til Mérida – den hvide “storby”, som fik sit tilnavn, da den have en masse hvide bygninger, da spanierne kom hertil. I 1900-tallet boede overklassen her i byen, hvor de udstillede deres rigdom i palæer, der var bygget i europæisk materiale. Besøg Calle 60, der er deres svar på “strøget”. Gaden er spærret af hver søndag for biler,  og så er der ellers gang i gaden med livemusik og god stemning. I byen er der mange gode og hyggelige fortovsrestauranter, hvor man kan få sin frokost eller aftensmad. Tulum har også en masse gamle, betydningsfulde kirker, som klart er et besøg værd, ligesom der er mange forskellige museer.

Dag 10 – 15 Playa Del Carmen

(65 km/40 miles – 2:30 timers kørsel)

Playa Del Carmen, eller Playa, som de lokale ynder at kalde den, er en spraglet by med masser af liv og skønne strande. Det er desuden Mexicos hurtigst voksende by, der i sin tid var kendt som en gammel fiskerby. Byen har gode udendørsaktiviteter, og der er rig mulighed for at surfe, dykke eller snorkle. Byen har samtidig bevaret sin originale, autentiske atmosfære, med lave bygninger og god stemning. Når solen går ned, går temperaturen op. Barerne kommer i fulde omdrejninger Avenida Quinta omdannes fra en familievenlig gågade, som den er i dagstimerne, til et sitrende og farverigt centrum. Bestemt et besøg værd – både i dags – og nattetimerne.

 Yucatán halvøen findes en af de tætteste koncentrationer af fortidspyramider i verden. I junglen kan I se de gamle mayaers pyramider, hvor mange endnu ikke fuldt udforsket endnu. Mange af dem er helt tilbage fra år 600-900, så det må siges at være et levn fra fortiden, og langt størstedelen var ubeboet da spanierne ankom til landet i 1500-tallet.

Ca. to timers kørsel fra Playa Del Carmen ligger Chichén Itzá, som er en 25 meter høj pyramide. Pyramiden ligger tæt på en boldbane, som mayaerne i sin tid spillede bold på om point – her mistede taberne hovedet, så det var med at koncentrere sig. Chichén Itzá blev opførst i år 600-900 og forladt i år 1000, men blev senere genetableret af andre mayaer. Klart et besøg værd.

30872872